Invitation til valgmøde.

Fredag d. 12 november – kl. 19.00

Kulturgården, Eriksdalsvej 29, 4871 Horbelev

(NY opdatering; se nederst – læs mere…)

Kære medborger!

Vi har allerede inviteret alle de partier/lister, der stiller op til kommunalvalget i Guldborgsund Kommune 2021, til at deltage i valgmødet, i et politisk panel, med hver én kandidat.

Nu håber vi så, at det også har din interesse at komme til mødet, hvor du både kan spørge og måske får nogle svar, der gør det nemmere for dit at sætte dit X på valgdagen.

Mødet indledes med en præsentationsrunde, hvor hver kandidat får mulighed for, på højst 3 minutter, at fortælle lidt om sig selv, og ikke mindst, at delagtiggøre de fremmødte lokale borgere, om deres holdninger og visioner, under overskrifterne:

  • Hvad vil jeg med ”vores Guldborgsund”
  • Hvad vil jeg med ”vores landdistrikter”

Efter den indledende runde holdes der en kort pause, hvor der kan købes kaffe og vand, hvorefter vi starter debatten med et kort oplæg fra foreningens formand, Torben Stjernholm, og herefter er der spørgsmål fra de fremmødte borgere.

Ordstyrer: Kim Rahbek

 

Opdatering redigeret d. 12.11.2021: Følgende partier/liste har tilmeldt kandidater:

(A)-Socialdemokratiet; Ole Bronné Sørensen  –  (B)-Radikale Venstre; Trine Termann  –  (C)-Det Konservative Folkeparti; Mette Aagaard  –  (D)-Nye Borgerlige; Anders Skovby  –  (F)-Socialistisk Folkeparti; Annemette Schønberg Johnsen  –  (L)-Guldborgsundlisten; Joachim Cyrill Hansen  –  (O)-Dansk Folkeparti; René Christensen  –  (V)-Venstre; Ole K. Larsen  –  (Ø)-Enhedslisten; Ian Valentin  –  (Å)-Alternativet; Ulla Munksgaard

 

P.v.a bestyrelsen i Nordøstfalsters Fremtidsforening (NØF)

Lars E. Nielsen, Kasserer